FAQ

HopeNow’s erfaring med menneskehandel

—————————————————————————————————————

  1. Hvordan havner en person i menneskehandel/prostitution?
  2. Hvem er de handlede personer?
  3. Hvordan kommer HopeNow i kontakt med de handlede?
  4. Hvilke problematikker står de handlede personer overfor?
  5. Hvordan hjælper HopeNow de handlede personer?
  6. Hvilke kulturelle / religiøse forhold påvirker de handlede personers situation?
  7. Hvilken tilgang har HopeNow til arbejdet med handlede?
  8. Hvem samarbejder HopeNow med?
  9. Hvilke muligheder har de handlede mennesker fremadrettet?
  10. Hvad er menneskehandel?
  11. Hvor mange mennesker er handlede i Danmark?
  12. Hvor mange mennesker er handlede på verdensplan?
  13. Er der ikke en lovgivning eller konvention, der skal beskytte handlede mennesker?
  14. Hvordan kan jeg støtte HopeNow i arbejdet mod menneskehandel? Hvad kan jeg gøre?
  15. Hvor kan jeg få mere information om menneskehandel?

—————————————————————————————————————

1. Hvordan ender en person i menneskehandel/prostitution?

Der kan være mange årsager til, at et menneske befinder sig i en situation som handlet. Nogle har ikke haft en anelse om, hvilket arbejde de skulle udføre, andre har forventet, at de selv kunne bestemme vilkårene.

Det er HopeNow’s erfaring, at de kvinder, vi møder i sexhandelmiljøet, ikke selv har valgt at være i prostitution. I de fleste tilfælde er der tale om kvinder, der er blevet bedraget eller lovet andre former for arbejde. Størstedelen af de kvinder HopeNow har kontakt til, har aldrig gået i skole og kommer fra fattige kår. De har derfor stået i en position, hvor det ikke har været svært at lokke med muligheder om en bedre tilværelse. I mange tilfælde bliver kvinderne kontaktet af en fra deres lokalsamfund, som har øjnet en økonomisk interesse i at arbejde sammen med et netværk af bagmænd. Ifølge kvindernes egne beretninger lokker denne person med tilbud om at komme til Vesten og tjene penge. De får på dette tidspunkt at vide, at de i Europa vil kunne arbejde som enten au pair, frisører, hjemmeplejere osv. Samtidig får de at vide, at de skal betale en stor sum penge til de personer, der arrangerer rejsen og skaffer papirer.

I de senere år har vi set en stigende andel af både handlede kvinder og handlede mænd, også i andre miljøer end prostitution, som egentlig ikke kommer fra fattige kår, men som alligevel er blevet lokket af bagmænd til at investere i forretningsmuligheder i Europa. Bagmændene bygger en tillid op til ofrene, tit over længere tid, og når de så har solgt deres jord eller forretning, transporteres de til eksempelvis Danmark, hvor de finder ud af, at de er blevet bedraget. På det tidspunkt er det for sent at omgøre handlen, da deres indrejsepapirer bliver konfiskeret af bagmændene, og ofrene og deres familier trues.

Selve rejsen til Europa beskrives i de fleste tilfælde som en meget lang og farlig proces, hvor beretninger om flere måneders vandring gennem ørkenen ikke er usædvanlig. I de fleste tilfælde bliver de handlede personer sejlet fra Nordafrika til Spanien eller Italien om natten, hvor der er størst chance for ikke at blive opdaget. Denne sejlads beskrives som meget risikofyldt, hvorfor der oftest ventes i månedsvis med endeligt at sejle over. Ved ankomst i Spanien eller Italien, får personerne, ifølge HopeNow’s erfaring, ofte at vide, at forholdene har ændret sig, og at de nu bliver nødt til at arbejde i eksempelvis prostitution for hurtigst muligt at kunne betale pengene tilbage. Adlyder de ikke, bliver de spærret inde, slået eller modtager trusler – enten mod sig selv eller om chikane af deres familier derhjemme.
Det er således vigtigt at pointere, at menneskehandel ikke nødvendigvis involverer kidnapning af personen, men at vejen til menneskehandel ofte er en løbende proces, der eskalerer til den handledes ulempe, og ofte opstår på baggrund af en i forvejen svær situation. Heri bunder den psykologiske kontrol og magt som bagmændene har over de handlede, og som muliggør menneskehandel og især prostitution.
Af flere grunde, heriblandt den finansielle krise og stigende arbejdsløshed i Sydeuropa, bliver flere og flere efter en periode sendt videre til blandt andet Danmark, når bagmændene vurderer, at de ikke kan tjene penge hurtigt nok i Sydeuropa. Derfor oplever HopeNow for tiden et stigende antal af afrikanske kvinder på gaden i København. Dertil kommer den andel af mænd som tvinges ind i kriminelle aktiviteter som lommetyveri eller at sælge stoffer på gaden. En del af disse mænd stikker af fra deres bagmænd og finder andre måder at tjene penge på, som eksempelvis rengøringsarbejde, bygningsarbejde m.m.

 

2. Hvem er de handlede personer?

Både mænd, kvinder og transkønnede bliver handlet, og ikke kun til prostitution. Ofre for menneskehandel i Danmark kommer typisk fra Afrika, Central- og Østeuropa, Asien og Latinamerika. HopeNow’s målgruppe er både dokumenterede og udokumenterede mænd og kvinder, hovedsageligt fra forskellige afrikanske lande.

Den største enkelt-gruppe er, ifølge Center mod Menneskehandel, kvinder fra Nigeria, der er handlet til prostitution. Nigerianere udgør en af de største grupper af ofre for menneskehandel situeret i Europa og det øvrige Afrika (Kilde: UNESCO 2006 ‘Human trafficking in Nigeria Root Causes and recommendations’, s. 16). I særdeleshed ser vi et stort antal udenlandske kvinder på bordeller, i escort-service og på de københavnske gader. HopeNow har også mødt kvinder, der har været spæret inde i lejligheder eller placeret i isolerede huse på landet.

 

3. Hvordan kommer HopeNow i kontakt med de handlede?

Helt konkret laver HopeNow opsøgende arbejde (det vi kalder outreach) på gaden, i fængsler, asylcentre osv. Derudover er HopeNow et kendt navn i netværket, hvorfor vi oplever, at flere og flere selv tager kontakt til os for støtte. Vi har haft et tæt samarbejde med Røde Kors siden 2006, derfor møder og identificerer vi mange menneskehandelsofre i asylsystemet. Når politiet foretager razziaer på gaden, støtter vi Center mod Menneskehandel ved at interviewe de arresterede personer, for at få dem retmæssigt identificeret som handlede. Forinden disse interviews har vi ofte allerede været i kontakt med personerne i vores outreach-arbejde og haft refereret dem til Drop-In centeret i København, hvor vi samarbejder tæt med Center mod Menneskehandel og Reden International.

 

4. Hvilke problematikker står de handlede personer overfor?

Når vi møder ofrene første gang, er det meget forskelligt, hvilken situation de befinder sig i. I nogle tilfælde har ofrene allerede tilbragt en rum tid i Danmark, og har derfor allerede kendskab til krisecentre, drop-in steder eller er del af en igangværende asylsag, hvor de er bosat i asylcentre. I disse situationer kan HopeNow være med til at rådgive og bisidde i retssager, men også fungere som kontaktpersoner mellem det danske system og den pågældende person. Andre er lige kommet til landet, er udokumenterede (altså uden de nødvendige dokumenter og tilladelser fra myndighederne til at befinde sig i Danmark), og kender ikke til deres muligheder for at blive sundhedsundersøgt eller til muligheder for at modtage retslig hjælp. Størstedelen af målgruppen har været udsatte for alvorlige psykiske såvel som fysiske overgreb, og lider i stort omfang af PTSD (post traumatisk stress).

På det fysiske plan har en stor del af målgruppen forskellige problemer af sundhedsmæssig karakter.
I de fleste tilfælde er den største problematik dog den, at ofrene stadig er tilknyttet en bagmand, til hvem de skylder store summer af penge.

Ofrene står ofte i et ambivalent forhold til deres bagmænd, da det kan have vidstrakte konsekvenser at bryde den pagt, eller ed, som de selv har indgået i (se mere under ’Hvilke kulturelle / religiøse forhold påvirker de handlede personers situation’). De vælger derfor ofte at fortsætte med at betale deres gæld af og forblive tavse overfor myndigheder og andre, om at de har været udsat for trafficking. Et af de overordnede problemer er desuden, at mange af kvinderne er ikke har gået tilstrækkeligt i skole samt, at de ikke kender til deres rettigheder (basale menneskerettigheder) og desuden heller ikke kender noget til et dansk retssystem. Oftest kommer ofrene fra lande med høj grad af statslig korruption, og hvor tiltro til politi og myndigheder derfor er ikke-eksisterende. Derfor har de færreste forudsætninger for at vide, at det danske politi samt system, kan være dem en hjælp.
I sådanne situationer fungerer HopeNow som mægler mellem de handlede personer og de offentlige systemer ved at bisidde og rådgive.

 

5. Hvordan hjælper HopeNow de handlede personer?

Først og fremmest er HopeNow med til at dokumentere og identificere ofre for menneskehandel (i samarbejde med Center mod Menneskehandel og Udlændingestyrelsen). Kernen i vores arbejde er at være med til at implementere regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af Menneskehandel 2011-2014 i praksis. HopeNow arbejder hårdt for at skræddersy løsninger for de mennesker, vi hjælper. En stor del af vores arbejde er at opnå kvindernes tillid således, at de dermed tør fortælle, at de er handlede. Det tager uger, måneder og nogen gange år at nå dertil. Men det er en så vigtig del af arbejdet, for ofte bliver ofrene ikke identificeret som handlede, hvilket betyder, at de – i stedet for at få hjælp – bliver dømt som kriminelle.

Gang på gang bliver ofre for menneskehandel dømt for dokumentfalsk for at rejse på et falsk pas (som de er tvunget til at rejse på af deres bagmænd), fordi de ikke tør fortælle den sande historie under retssagen af frygt for bagmændenes hævn. HopeNow har via vores opsøgende arbejde og kontakter skrevet over 25 identifikationsdokumenter siden 2012, som er utrolig vigtige i forhold til at sikre handlede menneskers rettigheder og en konkret videre sagsbehandling. Det involverer blandt andet at tage til fængsler, hvor de handledes egne beretninger bliver dokumenteret. Ligeledes fungerer de frivillige som bisiddere i asylsager og ved retssager. Dette arbejde har desuden fokus på at undersøge om basale menneskerettigheder bliver overholdt.
Hovedparten af de menneskehandelsofre, som vi hjælper, bliver dog fra officiel side slet ikke anerkendt som handlede – en kendsgerning som går igen hele verden over og som reflekterer de lovmæssige, sociale, psykologiske, kulturelle og politiske kompleksiteter som gør menneskehandel til et så udfordrende område at opstille data for. En af årsagerne er, at bagmændene er ufatteligt dygtige til at sikre sig, at deres ofre forbliver tavse og i det skjulte.

I samarbejde med advokater og andre NGO’er har HopeNow alligevel haft vellykkede retssager, hvor handlede kvinder endelig har fået medhold og bliver behandlet som ofre for en kriminel gerning og ikke som kriminelle selv.

Derudover bidrager HopeNow med at skabe kontakt til sundhedsvæsnet, retssystemet, psykologer, samt udbyder vejledning og rådgivning omkring det enkelte offers situation og mulighedsramme. HopeNow fungerer således som et mellemled mellem det enkelte offer og det danske system, hvorfor vi samarbejder med alle de instanser der har kontakt til målgruppen. HopeNow bisidder ved psykoterapeutiske samtaler og søger, i tilfælde hvor personen er identificeret som handlet, om støtte til psykologisk assistance. Herudover fungerer vi som bisiddere ved diverse fysiske sundhedsmæssige undersøgelser og behandlinger; udførelse af abort, undersøgelser for seksuelt overførte sygdomme, støtte under graviditet, tandlægebesøg og lignende.

HopeNow har også arbejdet en del med integration af handlede kvinder, der har fået ophold i Danmark og i forlængelse heraf har vi etableret et uddannelsesprogram (vores educationprogramme) som du kan læse mere om her. Her arbejdes der for at give målgruppen – både dem der har ladet sig registrere, og dem der ønsker at forblive uregistrerede; med eller uden opholdstilladelse – redskaber, således at de bliver klædt på til at kunne arbejde fremadrettet og konstruktivt med deres egen livssituation, ud fra en empowerment-strategi – at styrke den enkeltes mulighed for at tage aktiv del i egen livssituation. Kvinderne giver selv udtryk for, at det betyder meget for dem, at de kan komme og være en del af et positivt & menneskeligt fællesskab i undervisningen. Ligeledes er en formidling af kontakt til kirkelige fællesskaber betydningsfuld for den store andel af kristne afrikanske kvinder.

 

6. Hvilke kulturelle / religiøse forhold påvirker de handlede personers situation?

Da en overvejende andel af de handlede i Danmark er kvinder fra Nigeria, og da HopeNow’s erfaring derfor først og fremmest er med denne gruppe, er det særligt inddragelsen af nigeriansk traditionel religion, som vi har oplevet som en afgørende faktor i arbejdet med handlede mennesker.
HopeNow’s personale har foretaget 6 research rejser til Nigeria, hvor vi blandt andet har mødt og interviewet 5 ju-ju (”sort magi”, med udgangspunkt i spirituel, traditionel religion) præster og siden 2007 har vi interviewet over 100 afrikanere som har delt deres personlige oplevelser og opfattelser af ju-ju.
I det følgende henvises der desuden til Rune Hjarnø Rasmussens rapport ”Menneskehandel og Juju – Religiøs pression og kulturmøde i relation til nigerianske ofre for menneskehandel” (2011), som er blevet til i konsultation med HopeNow og vores erfaringer inden for området. Emnet er meget komplekst, og dette er således blot en skitsering af de komplikationer, det indebærer for ofrene.

Rune Hjarnø Rasmussen beskriver, hvordan traffickerne, eller bagmændene, udnytter religion og den dybe tro hos de handlede kvinder for at sikre sig, at de handlede overholder aftaler og betaler deres gæld. I en overvejende del af de tilfælde vi ser fra Nigeria, har de rekrutterede piger og kvinder svoret en ed om tavshed og hemmeligholdelse af deres rekruttering og vej til tvungen prostitution – en ”Juju-oath”. Det er sket under et ritual inden eller undervejs i processen af trafficking. Ritualet kan i nogle tilfælde være arrangeret af menneskehandelsnetværket selv, mens det i andre tilfælde er arrangeret af lokale religiøse autoriteter. Eden påbyder, at vedkommende ikke afslører informationer, der kan kompromittere bagmændene. Derudover kan ritualet have flere andre formål, som eksempelvis at bringe lykke og indbringende forhold på rejsen eller at tilsværge dem til et lydighedsforhold til deres Madam. Det er vigtigt at pointere, at disse ritualer både udføres som ’autentiske’ religiøse handlinger i henhold til traditionelle måder at indgå aftaler på i Nigeria, men også udføres som et direkte intimideringsmiddel af traffickerne. Frygten for konsekvenserne af at bryde denne ed er, uanset hvad, ofte så stor hos de nigerianske ofre, at de enten opdigter andre årsager til at være i landet ulovligt eller undlader at fortælle korrekte detaljer i forklaringerne om deres situation som handlet. Det betyder, at der i kulturmødet mellem nigerianske menneskehandelsofre og europæiske myndigheder eller andre opstår en række misforståelser. Edsaflæggelserne og de mange misforståelser af de handledes situation, som følger deraf, komplicerer i høj grad efterforskningen af menneskehandel. HopeNow har på dette område en erfaring og viden, som er til nytte i vores rolle som mæglere mellem handlede og myndigheder.
Problemet med de uoverensstemmelser i de handledes historier opstår, når historierne skal vurderes juridisk: ”Retssystemet og dets struktur er baseret på, at man leder efter huller i et vidnes troværdighed for at stadfæste den og i den proces vil disse uregelmæssigheder blive blotlagt og altså anfægte vidnets grundlæggende troværdighed (s. 17).

 

7. Hvilken tilgang har HopeNow til arbejdet med handlede?

HopeNow søger at have fokus på, hvad den individuelle person ønsker. Vi arbejder med målgruppen ud fra en psykosocial tilgang og styrker den enkeltes mulighed for at tage aktiv del i egen livssituation med hjælp til selvhjælp – såkaldt empowerment.

Vores indsats er således møntet på en forståelse om at møde den enkelte, der hvor han eller hun befinder sig på det tidspunkt, kontakten stiftes. HopeNow’s arbejde udføres derfor ud fra forskellige behov, men spænder generelt over en bred vifte af forskellige aktiviteter.

 

8. Hvem samarbejder HopeNow med?

Idet HopeNow ofte fungerer som en brobygger mellem det enkelte offer og det danske system, samarbejder vi med alle de instanser, der har kontakt til målgruppen. Vi har gennem de sidste år opbygget et tæt og kontinuerligt samarbejde med centrale aktører som Center mod Menneskehandel (CMM), Røde Kors, Pro Vest, Kompetence center Prostitution & Reden International foruden politiet, sociale myndigheder og de handledes individuelle trosfællesskaber. I regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, refereres til HopeNow som værende en af de organisationer, der står for udførelsen af det praktiske og sociale arbejde med ofrene (Regeringens Handlingsplan til bekæmpelse af Menneskehandel 2011-2014, s.27).

 

9. Hvilke muligheder har de handlede mennesker fremadrettet?

Det afhænger meget af, hvilken situation den enkelte befinder sig i. En stor del af den gruppe HopeNow beskæftiger sig med, er sideløbende asylansøgere, og kan derfor risikere ikke at få opholdtilladelse og blive udvist. Andre lever som udokumenterede i Danmark, og er derfor i konstant fare for at blive opdaget af politiet. For dem der er blevet dokumenteret som handlet, og som samtidig har fået opholdtilladelse, har de, som alle andre, muligheder for at få understøttelse og deltage i forskellige aktiveringstilbud.

Mange personer rejser tilbage til deres hjemland eller til Spanien eller Italien som oftest er deres første bopæl i Europa. Der er dog mange bekymringer og stor angst forbundet med at vende hjem. Efter flere år i Europa er mange familier dybt skuffede og skamfulde over, at den person, som skulle have brødfødt familien bliver endnu en mund at mætte og kommer hjem uden nogen resultater. Samtidigt, hvis gælden til bagmændene ikke er betalt, når de returnerer, er frygten for fysisk og psykisk straf fra bagmændene altoverskyggende.

Efter mange års research med forskellige organisationer i Edo State, Nigeria, omkring mulighederne for rehabilitering af deporterede menneskehandelsofre, påbegyndte HopeNow et samarbejde med organisationen Society for the Empowerment for Young People i byen Benin (SEYP). I 2011 anbefalede vi et møde mellem organisationen og Center mod Menneskehandel, som efterfølgende indledte et samarbejde, der gjorde, at de første nigerianske kvinder i 2011 kunne begynde at sige ja til såkaldt frivillig retur. Det skal dog pointeres, at det er et mindretal af kvinderne, som siger ja til frivillig retur, idet Nigeria er et af de sværeste lande at overleve i for mennesker uden mange midler.

Fakta om menneskehandel:

10. Hvad er menneskehandel?

Menneskehandel, eller human trafficking som det også betegnes, forbindes ofte med tvungen prostitution, men dækker over alle former for udnyttelse af mennesker under tvang. Handlede mennesker ender således ikke kun i sexindustrien, hvilket indtil videre er det, vi hovedsageligt har set i Danmark. Tiggeri, underbetalt og udnyttet tvangsarbejde i landbrugs-, manufaktur- og byggeindustrien, som hushjælp og til organhøst er også globalt udbredt. FN beskriver menneskehandel som det hurtigst voksende handelsområde under organiseret kriminalitet. Ved menneskehandel forstås det at: rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler.

 

11. Hvor mange mennesker er handlede i Danmark?

Det er næsten umuligt at sætte præcise tal på omfanget af problemet, da menneskehandel ofte foregår i det skjulte.

Rigspolitiet skønner, at omkring 2.500 udenlandske kvinder arbejder i den danske sexindustri og at trafikken af handlede kvinder til Danmark har været i vækst siden år 2002. Fra 2007 til 2012 er der ifølge Center mod Menneskehandel identificeret 246 handlede personer i Danmark. Ligeledes beretter Center mod Menneskehandel, at antallet af personer, der er vurderet handlet, har været stigende fra 15 i 2007 til 41 i første halvår af 2012. Stigningen skyldes formentlig, at myndighederne – blandt andet SKAT, Arbejdstilsynet og fagforeningerne – har sat kraftigt ind over for tvangsarbejde.

De observationer, HopeNow har gjort, indikerer en stigning i antallet af udenlandske kvinder i prostitution i Danmark. Det betyder ikke, at alle disse kvinder er handlede, men majoriteten af deafrikanske kvinder er blevet handlet på et eller andet tidspunkt.

I Danmark handles kvinder primært til prostitution, men i HopeNow har vi identificeret flere og flere af handlede mænd i Danmark. Vi har mødt flere tilfælde af både mænd og kvinder som handles til rengøringsbranchen, samt mænd der handles til at sælge narkotika.

 

12. Hvor mange mennesker er handlede på verdensplan?

FN skønner, at flere end 700.000 mænd, kvinder og børn er ofre for menneskehandel på verdensplan hvert år. Ligesom i Danmark, foregår menneskehandel globalt set på mange typer områder.

 

13. Er der ikke en lovgivning eller konvention, der skal beskytte handlede mennesker?

Jo – globalt set findes Palermo-protokollen fra 2000, med den fulde titel “Protocol to prevent, suppress and punish trafficking in persons, especially women and children, supplementing The United Nations convention against transnational organized crime.”, som er et tillæg til FNs Konvention mod transnational organiseret kriminalitet; et tillæg der mere specifikt omhandler menneskehandel. Danmark har tiltrådt Palermo-konventionen og med udgangspunkt i FN’s definition af menneskehandel, indførte Folketinget i 2002 en særlig bestemmelse i straffeloven; § 262a. Paragraffen understreger, at menneskehandel er strafbart og giver en strafferamme på op til ti års fængsel. Indtil videre er bagmænd, der er dømt i Danmark, blevet idømt straffe på op til tre år og nogle måneder. Læs mere om paragraffen om menneskehandel her.

Den danske regering lancerede d. 1. marts 2007, i samarbejde med satspuljepartierne, en ny handlingsplan mod bekæmpelsen af handel med mennesker med henblik på at mindske antallet af handlede personer til Danmark. Handlingsplanen, hvori HopeNow er nævnt som en af de udførende, ikke-statslige samarbejdspartnere, beskriver hvordan forskellige initiativer skal bekæmpe menneskehandel, samt hvordan potentielt handlede kvinder og mænd skal hjælpes. Du finder handlingsplanen her.

I Nigeria – der, som nævnt i de ovenstående svar, er et af de største ’afsenderlande’ af handlede mennesker – er der ligeledes anti-trafficking lovgivning (“Trafficking in Persons (Prohibition) law enforcement and administration act” fra 2003). Til trods for disse lovgivninger og konventioner, er menneskehandel mere og mere udbredt.

Handling: 

14. Hvordan kan jeg støtte HopeNow i arbejdet mod menneskehandel? Hvad kan jeg gøre?

Du kan bekæmpe menneskehandel sammen med HopeNow ved at melde dig ind som støttemedlem og dermed bidrage til vores arbejde for at hjælpe de handlede til at blive herre over eget liv.

Et medlemskab for 2013 koster kun 50 kr. for studerende og pensionister. Du kan tilmelde dig på http://hopenow.dk/stot-os/bliv-medlem/ og betale med kreditkort, eller du kan indbetale kr. 150,- til et støttemedlemskab eller kr. 300,- til et fuldt medlemskab på: Reg.nr.: 1551 Kontonr.: 4250097875
VIGTIGT: Husk at angive navn, adresse, CPR-nr. og e-mail ved indbetaling

Hvis du vil være frivillig eller praktikant hos os er du også meget velkommen til at kontakte os på info@hopenow.dk – vi lægger vægt på kompetencer indenfor det sociale område, organisationskompetencer og gerne erfaring indenfor området.
Du kan læse mere om, hvordan du kan støtte os her.

 

15. Hvor kan jeg få mere information om menneskehandel?

Du kan først og fremmest finde en del information her på vores hjemmeside. Men det bedste indblik får du til et af de mange foredrag, vi afholder rundt omkring i landet – de kan foregå på efterskoler, ungdomsuddannelser, universiteter, loger, klubber, private arrangementer og mange andre steder.

For HopeNow er det vigtigt, at unge får indblik i menneskehandlens omfang og konsekvenser og muligheden for aktivt at gøre en forskel. Konceptet for foredragene på blandt andet efterskoler er, at eleverne forstår, at de kan gøre en forskel ved aktivt at bidrage til at bekæmpe menneskehandel ved at fundraise på forskellige måder som fx spare penge på skolens madbudget, lave forældrearrangementer og spille til forskellige arrangementer. På enkelte skoler har eleverne endda solgt sig selv som slaver. Omkring 14.000 efterskole elever er nu hen over årene blevet oplyst om HopeNow’s antitrafficking budskab.

Kontakt os, hvis du kunne tænke dig, at vi kom forbi og holdt et foredrag om HopeNow’s arbejde og bekæmpelse af menneskehandel, på: info@hopenow.dk.

Sidst men ikke mindst kan du finde henvisninger til nyttig litteratur og film om menneskehandel på den liste, vi har samlet her.

Hold dig opdateret med nyt fra HopeNow

Vil du gerne holde dig opdateret med den sidste nye udvikling inden for menneskehandel og HopeNows arbejde, så tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde disse felter.
Tilmeld mig