Categories

HopeNow fortsætter arbejdet mod menneskehandel i Kenya

Skrevet 04/08/2016

HAART1

På trods af en massiv nedskæring i CISU’s midler på hele 35 procent, har HopeNow fået støtte til at fortsætte det arbejde mod menneskehandel i Kenya, som blev startet i 2014.

Det overordnede formål med projektet, der løber frem til sommeren 2017, er at konsolidere det partnerskab mellem HopeNow og den kenyanske anti-trafficking organisation HAART, som startede tilbage i 2014, og sammen forstærke indsatsen mod menneskehandel i Kenya gennem målrettet arbejde med lokale myndighedspersoner, kapacitetsopbygning og informations-kampagner i lokalsamfundet.

Projektets tilgang bygger på at mobilisere kræfter i lokalsamfundet til aktivt at tage del i forebyggelsesarbejdet. Der vil også sættes fokus på hvordan, man kan styrke og rehabilitere ofre udsat for menneskehandel på en måde, som gør dem i stand til at komme videre i deres liv og tage kontrol over deres situation.

Vi er rigtig glade for, at vi kan fortsætte det gode samarbejde med HAART, der har sat skub i kampen mod menneskehandel i Kenya og som har gjort meget for at forbedre forholdene for ofre for menneskehandel i landet.

 

 

Hold dig opdateret med nyt fra HopeNow

Vil du gerne holde dig opdateret med den sidste nye udvikling inden for menneskehandel og HopeNows arbejde, så tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde disse felter.
Tilmeld mig