Om menneskehandel

  • Menneskehandel skal ikke (altid) forstås ordret. Der er ikke altid tale om direkte salg af mennesker, men ofte udnyttelse af disse til bestemte formål angivet i den danske straffelovs § 262 a. Personen skal være forflyttet fra et sted til et andet – men ikke nødvendigvis til et andet land.
    Personen kan være handlet i sit eget hjemland eller handlet flere gange i samme land. Der skal være et tvangselement eller trusler involveret for at man kan tale om menneskehandel. Personen skal være tvunget til at udføre et stykke arbejde eller til at sælge seksuelle ydelser. Herudover skal selve udnyttelsen have til formål at udnytte personen til sin egen økonomiske fordel.
  • Menneskehandel eksistens kan forklares i følgende grundlæggende økonomiske termer, som er udbud og efterspørgsel.
    Man taler om ‘push-faktorer’, der er medvirkende til at personer bliver lette ofre for menneskehandelens bagmænd. Det kan f.eks. være en krise, der tvinger familien eller den enkelte i situationen. Dette er med til at skabe udbud.
    Derimod taler man ‘pull-faktorer’, når man taler om begivenheder, der er med til at skubbe til efterspørgslen af ydelser. Disse kan f.eks. være mangel af billig arbejdskraft, flere kunder i prostitutionsmiljøet m.m.
  • Center mod menneskehandel (CMM) fastslår, at flest mennesker i Danmark, svarende til 90 %, er handlet til prostitutionsmiljøet enten på gader eller massageklinikker. Og at det sagtens kan komme til at ændre sig i fremtiden. CMM oplyser f.eks. i samme forbindelse, at man i Finland og Belgien har fastslået at flest er handlet til tvangsarbejde.(Kilde:http://www.centermodmenneskehandel.dk/menneskehandel/former%20for%20menneskehandel)
  • Der findes tre kategorier af lande:
    Afsenderlande: Lande, hvor ofrene typisk kommer fra (f.eks. Nigeria, Thailand). Disse er typisk lande med svære livsvilkår, som gør det svært for det enkelte individ at leve et godt liv.
    Transitlande: Lande med blandede roller, som både har en efterspørgsel på ydelser fra ofre for menneskehandel og fungerer som mellemstationer til kanalisering af menneskehandel ind til andre lande. To eksempler herpå er Spanien og Italien.
    Modtagerlande:  Danmark er et godt eksempel på et modtagerland.
  • Bekæmpelsen af menneskehandel i Danmark et tværfagligt, hvor flere aktører samarbejder herunder HopeNow og andre NGO’er, Center mod Menneskehandel og de statslige myndigheder.

Hold dig opdateret med nyt fra HopeNow

Vil du gerne holde dig opdateret med den sidste nye udvikling inden for menneskehandel og HopeNows arbejde, så tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at udfylde disse felter.
Tilmeld mig