skip to Main Content

Fåborgegnens Efterskoles oplysende støtte-event for HopeNow

Den 14. april vil eleverne på Fåborgegnens Efterskole forsøge at skabe lys i mørket for alle handlede mennesker i Danmark i form af en støtte-event for HopeNow.

Fåborgegnens Efterskole vil i samarbejde med HopeNow skabe et oplysende arrangement, hvor tankevækkende indslag fra talere som Rosa Lund fra Enhedslisten og stifter af HopeNow, Michelle Mildwater, vil være med til at sætte fokus på menneskehandel

Arrangementet vil starte kl.19 med mad over bål, og gæster vil kunne deltage i det amerikanske lotteri, hvor der er flotte præmier at vinde, doneret af de lokale erhvervsdrivende. Underholdningen vil gennem aftenen bestå af diverse musikalske indslag og et fortryllende besøg af Troldmanden fra Samsø. Aftenen vil blive afsluttet med at sende 100 lanterner til vejrs som symboler på lys i mørket for de handlede mennesker.

Arrangementet starter kl.19 tirsdag den 14. april, og for kun 60kr vil du kunne deltage og samtidig gøre en forskel for handlede mennesker. Pengene vil gå ubeskåret til HopeNows forsatte arbejde til kampen mod menneskehandel. Du kan tilmelde dig på kontor@faae.dk

Hvis du ikke har mulighed for at komme og stadig gerne vil støtte HopeNows arbejde, kan donationer også gives på: reg: 1551 og konto: 10350433. Det er vigtigt at skrive Faae, navn og eventuelt firma på donationen. Alle donationer vil selvfølgelig blive nævnt ved arrangementet, på vores hjemmeside og facebook.

Vi glæder os til at se jer!

Læs mere om arrangementet hos Fyns Stifttidende her

HopeNow (1)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top