skip to Main Content

Frivillig søges til økonomi/regnskab

 

Læser du regnskab og økonomi og har lyst til at få lidt hands-on erfaring? Brænder du samtidigt for at gøre en forskel for ofre for menneskehandel – så er frivillig i HopeNow måske noget for dig!

Om os

HopeNow er en non-profit NGO, der arbejder for at sikre og fremme handlede mænd og kvinders rettigheder. Vi udfører socialt arbejde med handlede og sårbare udenlandske mænd og kvinder gennem rådgivning, terapi og henvisning til sundhedstilbud, juridisk rådgivning og støtte i hjemlande. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer og arbejder med udgangspunkt i, at hjælpe den enkelte til at hjælpe sig selv. Herudover arbejder vi oplysningsorienteret om handlede menneskers vilkår og rettigheder, både til den danske befolkning og på politisk niveau, hvor vi sætter menneskehandel på dagsordenen.

Opgaverne

Økonomi og regnskab: Du vil have ansvaret for den månedlige bogføring af HopeNows arbejde, samt deltage i at udarbejde budget og årsregnskab i samarbejde med HopeNows ledelse, bestyrelse og en revisor.

Vi ønsker at du:
• er studerende på HA/cand.merc. eller lignende
• kan arbejde gennemsnitlig 5 timer om ugen, de næste 12 måneder
• udviser ansvar, overholder aftaler og fuldfører opgaver
• både kan samarbejde og arbejde selvstændigt
• har erfaring med Excel og/eller andet bogføringssystem

Vi kan tilbyde dig:
• At være en del af en organisation i rivende udvikling
• Mulighed for at bruge, udvikle og få udfordret dine faglige kompetencer
• Samarbejde og sparring med projektleder og frivillige i et spændende og positivt arbejdsmiljø
• Ansvar for egne opgaver og fleksibilitet
• Sociale arrangementer og informative møder

Du kan læse mere om HopeNow her på vores hjemmeside under “baggrund”.
Ansøgningsfristen er søndag 7. maj 2012. Samtalerne forventes gennemført torsdag 14. maj 2012.

Ansøgning sendes til:
HopeNow
E-mail: frivillig@hopenow.dk

Spørgsmål kan stilles til:
Frivilligkoordinator: Selina Maard
Tlf.: 22 77 48 93
eller
Regnskabsansvarlig: Lene Follum
Tlf.: 50 26 54 70

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top