skip to Main Content

FN DEFINERER MENNESKEHANDEL SOM FØLGENDE:

Når en person rekrutteres, transporteres, overføres, skjules eller modtages ved hjælp af trusler, tvang, bortførelse, bedrageri, magtmisbrug, udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed til at udnytte vedkommende.

~ Ovenstående er en oversættelse af Artikel 3, paragraf (a) af UN Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons

I modsætning til den almindelige overbevisning, er menneskehandel ikke kun køb og salg af mennesker, og det er heller ikke særlig typisk at mænd, kvinder og børn bliver kidnappet fra begyndelsen. Som definationen ovenover highlighter, er der fem forskellige hovedkomponenter:

  1. REKRUTTERING – Sårbare og marginaliserede individer er mål for menneskehandleres netværk i deres hjemland og også i anden og tredje lande.
  2. BEDRAGERI – Som oftest sker rekrutteringen af potentielle ofre gennem bedrag. Sårbare og marginaliserede individer og/eller deres familier bliver fortalt, af eksempelvis mænd og kvinder i menneskehandelsnetværk, at der venter dem et bedre liv et andet sted.
  3. FORFLYTTELSE – Potentielle ofre for menneskehandel flytter sig altid fra en lokation til en andet, men dette betyder ikke nødvendigvis en krydsning af nationalstatens grænser.
  4. TVANG – På et tidspunkt, hvad end det er på rekrutterringsstadiet, under transit, eller ved ankommelse til destinationen, bruger menneskehandleren tvang (dvs. magtanvendelse eller trusler) for at få ofret til at gøre, hvad menneskehandleren vil have personen til at gøre.
  5. UDNYTTELSE – På et tidspunkt, hvad end det er på rekrutteringsstadiet, under transit, eller ved ankommelse til destinationen, nyder menneskehandleren, på snedig vis, fordel af den handlede persons menneskelige ressourcer (eller mangel deraf), i de fleste tilfælde finansielle fordele.

MENNESKEHANDEL SKER IKKE I ET TOMRUM; DER ER DRIVKRÆFTER BAG FÆNOMENET, DER SKABER PERFEKTE GRUNDLAG FOR EN STÆRK INDUSTRI

Tidligere talte man ofte om push- og pull-faktorer, når man skulle forklare kompleksiteten i udfordringerne ved at forsøge at bekæmpe menneskehandel: push-faktorer (dvs. årsager der får mennesker til at forlade et sted) herunder fattigdom, mangel på muligheder, vold i hjemmet og lignende; pull-faktorer (dvs. årsager der trækker eller skaber et behov, som får mennesker til at tage til en bestemt destination), hvilket kan inkludere mangel på billig arbejdskraft, en høj efterspørgsel efter sex-arbejdere og lignende. Eftersom vi forstår menneskehandel mere og mere, er der også kommet en erkendelse af, at der er brug for en mere dynamisk tilgang til at tackle problemet, da situation er ekstrem kompleks.

I et projekt finansieret af EU (2014-2016) har en forskergruppe TRACE (Trafficking As a Criminal Enterprise) identificeret et antal af drivkræfter bag menneskehandel, der kan inddeles i tre kategorier: socio-økonomiske faktorer, politiske faktorer og globale faktorer (se diagrammet som er hentet fra håndbogen: Traceing Human Trafficking). Disse tre faktorer, eller rettere kræfter, er inter-relaterede, og sammen skaber de fordelagtige grundlag for, at menneskehandlere kan rekruttere, bedrage, flytte, tvinge og udnytte sårbare mennesker og gøre menneskehandel til en af de største kriminelle foretagender i verden.

I lyset af disse forskellige faktorer, som også krydser og overlapper hinanden, lige såvel som de understøtter og underminerer hinanden, mener HopeNow, at det er en uoverkommelig opgave for græsrodsorganisationer som vores at bekæmpe menneskehandel. Men vi er i en position til at give støtte til og empower ofre for menneskehandel, uanset om de er officielt identificeret som dette eller ej. Vi kan også dele vores viden og erfaringer med myndigheder, virksomheder og befolkningen, og hermed kan vi støtte forandringer, både når det gælder policy og handlingsmønstre. Dette kan til gengæld disrupte denne stærke industri.

Back To Top