skip to Main Content

Hvordan er livet efter at være handlet?

Af Sashia Liv Jensen

Skal tidligere handlede mennesker have opholdstilladelse i det land, de er blevet handlet til? Eller skal de sendes tilbage til deres hjemland? Hvor opnår de tidligere handlede mennesker bedst muligt en start på en bedre tilværelse?

Dette var nogle af de emner, der blev taget op, da Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) mandag d. 9. december 2013 afholdte et arrangement, der handlede om livet efter at have været handlet.

Isolation fra det omgivende samfund
Omdrejningspunktet var den isolation, der, ifølge begge oplægsholdere Denise Brennan og Sine Plambech desværre præger de tidligere handlede menneskers liv. Hvad enten de er blevet identificeret som handlede mennesker og har opnået det, der i USA hedder et T visa, eller de, som det ofte sker i DK, er blevet deporteret tilbage til deres hjemland, er isolation kendetegnende for deres liv. Et T visa er et visa, der i USA kan tildeles mennesker, der er identificeret som handlede, og som indvilliger i at samarbejde med myndighederne om at vidne mod bagmændene.

Uden socialt netværk
Ifølge Denise Brennan, formand for afdelingen for antropologi på Georgetown University, er der den store forskel mellem tidligere handlede mennesker og andre grupper illegale immigranter, såsom eksempelvis flygtninge, at handlede mennesker ikke har det fællesskab, som flygtninge har baseret på den fælles oplevelse, de har haft – krig eller naturkatastrofe eller andet. Hvor grupper af flygtninge har en fælles referenceramme og nogle fælles identitetsskabende oplevelser, som omgivelserne kender til og kan forstå, bliver det tidligere handlede menneskes tragiske situation derimod individualiseret. Dette manglende tilhørsforhold til en gruppe betyder ifølge Denise Brennan dermed, at de tidligere handlede mennesker ikke har adgang til et socialt netværk, som kan danne et fundament for dem og hjælpe dem på fode og videre i livet.  Det, der definerer deres situation, er manglende adgang til alt, understregede hun.

Fokus bør ifølge Denise Brennan udvides til hele gruppen af groft udnyttede illegale immigranter frem for kun at fokusere på den relativt lille gruppe, der kan defineres som handlede mennesker, da hun mener, at der er en flydende overgang fra at være illegal immigrant, der lever under kummerlige vilkår og til at kunne betegnes som handlet. Hendes pointe var, at der er behov for øgede rettigheder for illegale immigranter af alle slags. Uden rettigheder er det alt for nemt for misbrugerne af deres arbejdskraft at komme af sted med umenneskelige arbejdsvilkår.

Udsat position i hjemlandet
Sine Plambech, PhD fra DIIS, kunne på basis af sine undersøgelser berette om den isolation nigerianske kvinder lever i efter at have været sendt tilbage til hjemlandet, hvad enten de er tildelt den hjælpepakke, der skal støtte dem i påbegyndelsen af et nyt liv eller ej.

Entydige svar skal man ikke regne med at finde i forbindelse med menneskehandel. På den ene side ønsker vi at beskytte de handlede mennesker f.eks. ved at de kan opnå opholdstilladelse. Vi ved, det ofte er farligt at tage tilbage til hjemlandet pga. gæld til bagmændene, den udprægede kriminalitet i hjemlandet eller stigmatisering samt manglende forståelse og udstødelse fra familien. På den anden side viser undersøgelser, at handlede mennesker, der opnår opholdstilladelse, ofte ender på bunden af samfundet i det land, de er blevet handlet til.

HopeNow mener….
I HopeNow ved vi, at der ikke er nogen absolutte, universelle løsninger på området for menneskehandel. Derfor arbejder vi altid ud fra den individuelle persons situation. Vi har hjulpet mange mennesker med at komme tilbage til deres hjemland efter at være sluppet fri af det umiddelbare fangenskab. Men i situationer, hvor det er for farligt, arbejder vi for opholdstilladelse i Danmark for det handlede menneske, såfremt vedkommende ønsker dette. Det er dog svært at få asyl i Danmark – som oftest kan det ikke bevises juridisk, at vi faktisk sender de tidligere handlede mennesker hjem til et højst risikofyldt miljø, selv om vi ved, at det er virkeligheden. Men i tråd med Denise Brennans undersøgelser ved vi også, at det heller ikke altid er en fordel at få asyl, og derfor kan frivillig hjemsendelse alligevel være den bedste mulighed i nogle tilfælde. Altafgørende for hjemsendelsens succes er dog, at det tidligere handlede menneske samtidig bliver tilbudt et tilpasset og kulturelt passende terapiforløb, som understøtter det enkelte menneske i hjemsendelsesprocessen. Et tilpasset og kulturelt passende terapiforløb, som styrker det enkelte handlede menneskes er én af HopeNows kerneværdier. Vores erfaring er at vores empowerment-forløb har hjulpet mange mennesker, efter at de er kommet tilbage til deres hjemland.

De dybe traumer, livet som handlet menneske har medført forsvinder ikke af sig selv. En ny forståelse af sig selv og ens muligheder er livsnødvendig for, at den hjemsendte overhovedet kan gøre brug af den starthjælp, der følger med en frivillig hjemsendelse. I HopeNow er vores arbejde derfor centreret omkring empowerment af det tidligere handlede menneske for at understøtte den enkeltes mulighed for at bryde ud af nettet og skabe sig et nyt og mere uafhængigt liv.

 

Ny dokumentarfilm om livet efter at være handlet
Onsdag d. 14 Maj kl.20.00 2014 er der premiere på dokumentarfilmen, ”Mit liv efter trafficking”, som er lavet af HopeNow i samarbejde med filminstruktøren Anja Dalhoff.

Dokumentarfilmen handler om kvinden Joy, der vender hjem til Nigeria efter at have været handlet til prostitution i Europa. Joy handles til prostitution i Danmark 2006. I lufthavnen anholdes hun af politiet for besiddelse af et falsk pas. Efter 8 måneder i fængsel, deporteres hun tilbage til Nigeria. Joy filmes igen i 2011 og 2012, og filmen viser hendes kamp for at blive en selvstændig kvinde med støtte fra NGO’en HopeNow.  Hun starter en lille sybutik og er enlig mor til tre børn. På trods af massive udfordringer i Benin City lykkes det Joy at skabe en værdig tilværelse, hvor hun for første gang selv kan bestemme over sit liv.

Filmen bliver vist på DR i forbindelse med serien “Modern Slavery”. Læs mere på www.danishdoc.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top