skip to Main Content

Indlæg om HopeNows foredrag 05.03.2014

Vi mødte den barske virkelighed da HOPENOW besøgte Fanefjord Foredrags Forening
d. 5. marts 2014 på Damme Kro, for at fortælle os om, hvad menneskehandel er og hvem der er handlet.
Vi havde på forhånd ventet at det ville være en barsk fortælling, men også her overgår virkeligheden den viden vi har.
Sune Barker Jørgensen og Michelle Mildwater fortalte os helt konsekvent om den barske vej mange piger er udsat for på en lang ørkenvandring under forfærdelige vilkår, de skal igennem før de ender over hele Europa på gaden og i bordeller.

Mange kvinder tror de skal have et bedre liv – tror, det er det de har købt, men virkeligheden er at de bliver solgt som sexslaver og skal betale en helt umulig gæld til bagmændene, for at blive frie dette er næsten altid en umulig opgave og kvinderne bliver derfor fastholdt i en umulig situation.

HOPENOW viste os en film, hvor Michelle viste os en pige fra Nigeria i dansk fængsel, hvor hun fortalte om det hun havde oplevet og hendes udvisning af Danmark, tilbage til et liv forfulgt af bagmænd og uden mulighed for hverken at kunne beskytte sig selv eller betale bagmændene – uden et sted at bo. Dette fortæller om hvordan selv helt unge piger bliver fastholdt i en grusom tilværelse.

Menneskehandel er ikke blot kvinder og børn der bliver solgt som sexslaver, men også mennesker der bliver brugt til slavearbejde under kummerlige forhold, forfærdelige ophold i elendige barakker og med mad efter hvad bagmændene finder for godt. Disse forfærdelige forhold finder også sted i Danmark, dette er meget svært for os at forstå, men ikke desto mindre er det virkeligheden.

HOPENOW prøver at hjælpe disse svage mennesker med tøj og lidt undervisning samt psykolog hjælp. De prøver altså at give dem en lille smule ballast, der måske kan bruges når de er sendt tilbage til deres lands håbløshed.

HOPENOW har også en god historie om en kvinde de har støttet psykisk og økonomisk hun har nu  sin egen lille virksomhed, en lille butik og en lille systue, hun er nu ude af sin gæld og har et liv samt en bolig, ikke et forrygende liv, men et liv hvor hun er fri! Glæden lyser ud af denne unge kvinde, taknemlig over den hjælp hun har fået af HOPENOW.

Et fantastisk arbejde bliver udført af alle HOPENOW`s medarbejdere i Danmark.

Vi der oplevede HOPENOW fortælle om dette arbejde har fået meget stor forståelse for, hvor vigtig dette arbejde er.

Stor tak til HOPENOW

Fanefjord Foredrags Forening

Foredrag Fanefjord Foredragsforening

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top