skip to Main Content

Støttekoncert i Vega

Torsdag d. 16.december kl. 20:00 arrangerer Cocktails Against Injustice støttekoncert for handlede kvinder på Idealbar, Vega. Lyt til dygtige musikere og køb meningsfulde julegavekort på én gang: ”Køb en kiropraktor”, ”Køb en tandlæge” eller ”Køb helbredspleje”.

Det bliver en festlig aften med livekoncerter fra Norges svar på Katie Melua, singer/songwriteren Marte Wulff samt den danske sanger/guitarist, Christoffer Gregersen – begge optræder de gratis i den gode sags tjeneste!

Pengene fra støttekoncerten går til Hope Now, som arbejder med kvinderne på gadeplan, og til Media Village, vores samarbejdspartner i et af kvindernes hjemlande, Nigeria. Begge organisationer informerer de unge kvinder om den virkelighed som venter, hvis de tager imod bagmændenes tilbud om arbejde i Europa.

Cocktails Against Injustice har tidligere indsamlet midler til foreningen – sidst modtog den 10.000 kroner. Pengene går til arbejdet med handlede mennesker. Midler bliver bl.a. brugt til transport af kvinder til lægehjælp, hvis de er blevet voldtaget eller har rygproblemer, fordi de står på gaden i mange timer eller ved at service mænd seksuelt.

Tandpleje er også dyrt. Nogle kvinder får slået tænderne ud ved voldelige overfald eller har brug for  tandpleje pga. af betændelse ol. Det er nogle gange nødvendigt at benytte taxi, når kvinder skal til rådgivning eller helbredsvejledning. Også tøj kan det være nødvendigt at anskaffe, hvis kvinder står i kulde på gaden i tyndt sommertøj.

Følg Cocktails Against Injustice på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top