skip to Main Content

Da rapporten ‘the Global Report of Trafficking in Persons’ blev udgivet i 2009 erklærede den administrerende direktør i FNs agentur for narkotika og kriminalitet (UNODC) følgende

“Denne rapport øger vores forståelse for markedet for moderne slaveri, men den afslører også vores ignorance.” […] “Vi har et stort billede men det er impressionistisk og mangler dybde. Vi frygter, at problemerne bliver værre, men vi kan ikke bevise det, for vi mangler data og mange regeringer forhindrer os i komme videre”, indrømmede han. Lederen af UNODC krævede derfor, at regeringer og forskere forbedrer både indsamling og deling af information om menneskehandel. ” Hvis vi ikke overkommer den videnskrise, kommer vi til at bekæmpe denne krise i blinde”, advarede han. (ovenstående er en oversættelse. se oprindelig kilde nedenfor)

– Kilde: UNODCs hjemmeside her. Se også: Global Report on Trafficking in Persons

 

I HopeNow tror vi virkelig på, at viden og debat er meget vigtige faktorer i bekæmpelsen af menneskehandel og i forbedringen af handlede menneskers liv. Derfor engagerer vi os i adskillige aktiviteter hvert år, lokalt, nationalt og internationalt for at kunne dele, sprede og få mere viden om de sociale, sociokulturelle, geografiske, juridiske, økonomiske og politiske aspekter af menneskehandel. Vi håber i den grad, at HopeNow er anerkendt nationalt og internationalt som en vidensbank, og at vi også er anerkendt for vores indsats med sprede denne viden.

MEDIER

Hvert år er stifter og direktør i HopeNow, Michelle Mildwater, inviteret til at tage del i radio- og fjernsynsinterviews i Danmark. Hun har givet adskillige interviews til den danske radiokanal P1 og andre radiostationer såsom Radio24syv.

HopeNow har været involveret i skabelsen af adskillige dokumentarfilm om forskellige aspekter af menneskehandel sammen med film instruktør Anja Dalhoff og Danish Doc Production.

I år 2017 blev Trafficker udgivet, og denne dokumentar har vundet tre priser (Bedste dokumentar på 4th Nodia InternationalFilm Festival og på Dadasaheb Phalke International Film Festival i Inden; Vinder af ‘the Award of Excellence” på The International Film Festival for Family, Against Drug Abuse & Trafficking). HopeNow samarbejdede med Anja Dalhoff om at producere filmen, der handler om kvinder, der bliver handlede fra Nigeria og Kenya. Dokumentaren indeholder unikke optagelser og udtalelser fra menneskehandlere og madammer.

Senest, også i 2017, blev dokumentarfilmen Dancing with Monica vist i Cinemateket i København. Filmen er en historie om de underliggende faktorer, der spiller en rolle for den handlede kvinde Monica’s situation. HopeNow har arbejdet med Monica både før, under og efter filmen er blevet lavet. Monica filmede de fleste optagelser selv. Se traileren nedenfor:

Andre dokumentarer, hvor HopeNow har haft en medvirkende rolle i skabelsen, inkluderer Når Månen er Sort, som handler om det arbejde HopeNow engagerer sig i, lige såvel som den afslører sandheder om handel med mennesker fra Afrika til Europa. Den internationale version a denne film hedder Trapped, og den blev vist på CNN i 2008 i programmet Untold Stories. I 2009, producerede UNODC’s Anti-Human Trafficking and Migrant Smuggling Unit sammen med Danish Doc Production en anti-trafficking træningsfilm, Affected for LifeFilmen er målrettet anklagere, dommere, lovens håndhævere samt andre specifikke målgrupper og illustrerer menneskehandels elementer og forskellige former. HopeNow arbejdede sammen med Anja Dalholff i skabelsen af denne korte film. Med Danish Doc Production har HopeNow også været involveret i Kidney on Ice og A Life After Trafficking, og netop nu arbejder vi på en dokumentar med Anja Dalhoff, der handler om en mand, der er offer for menneskehandel og de udfordringer, han møder i sin navigering i henholdvis det danske og italienske retssystem.

HopeNow har arbejdet sammen med adskillige kunstnere…

PRÆSENTATIONER OG DELTAGELSE 

Hvert år præsenterer repræsentanter fra HopeNow (medarbejdere og frivillige), det arbejder som vi laver, og vi engagerer os i samtaler om de successer, udfordringer og dilemmaer, som vi møder i vores arbejde. Vi gør dette igennem foredrag og seminarer på uddannelsesinstitutioner, ved at holde talks og præsentationer for grupper, der kontakter os og udtrykker interesse i det arbejde vi laver, ved at deltage i og tale til fundraisere, og i de regulære møder med vores partner institutioner – virtuelt samt ansigt til ansigt, hjemme såvel som ude. Vi deltager også i konferencer, seminarer og træningsaktiviteter organiserede af eksperter indenfor området.

Siden 2007 har HopeNow holdt foredrag og workshops hos CMM (Center mod Menneskehandel) og for andre partnere, på aftensskoler, gymnasier, efterskoler, på Metropol (Metropolitan University College, Dannerhuset (et krisecenter i København for kvinder og børn), på Århus Universitet, blandt andre. Vi har også holdt foredrag i Athen, München og Bangkok om korruption og menneskehandel sammen med aktører såsom Transparency International.

Nogle af vores seneste aktiviteter har inkluderet:

  • At tale til et indsamlingsevent organiseret af Elisabeth Berg og Faaborgegnens Efterskole
  • Et møde i mellem nøglepersoner fra HopeNow og en delegation fra den danske regerings ligestillingsudvalg, hvor vi diskuterede HopeNows arbejde, og de udfordringer vi møder.
  • Deltagelse i den internationale konference Displacing Sex for Sale afholdt af Aalborg Universitet i København, hvor HopeNows stifter og direktør, Michelle Mildwater, og Projektleder, Matilde Skov Danstrøm, mødte en masse forskere samt praktikere. Michelle og Matilde lærte en masse om nye områder såsom web-scraping, og hvordan dette bliver brugt, når der forskes i prostitution og menneskehandel.
  • Deltagelse i et live simulations- og træningskursus organiseret af OSCD under navnet Combating Human Trafficking Along Migration Routes. Omkring 2000 personer fra hele verden, der til dagligt arbejder indenfor områderne retshåndhævelse, jura, offentlige social ydelser, civilsamfund og medier, deltog i CoESPUs træningsfaciliteter i Vincenza, Italien. Formålet var at styrke deltagernes kapacitet til effektivt at kunne undersøge og retsforfølge menneskehandel, såvel som deres evne til at kunne identificere ofre for menneskehandel på immigrationsruter ved at fremskønne en multi-agency og menneskeretlig tilgang.

FORMIDLING PÅ SKRIFT

For hvert samarbejde og projekt som HopeNow er en del af, producerer vi evalueringer, ofte både midtvejs og når projektet eller samarbejdet afsluttes. Evalueringer er en central del af enhver process, da det muliggør, at vi kan identificere nye fænomener i forandring, styrkerne og svaghederne ved det færdiggjorte arbejde, og dette er vigtigt for udviklingen af sociale arbejdsmetoder. Vores kommunikation med dem der følger os samt donorer foregår primært på skrift. Udover at vi udgiver et nyhedsbrev hvert kvartal, opdaterer vi også vores aktiviteter på Facebook og deler information om vores deltagelse i foreskellige events.

Det er vores fremtidige mål at deltage mere aktivt i akademisk vidensdeling ved at udarbejde arbejdspapirer og ved at skrive for forskellige medier og informationskilder.

Kontakt os meget gerne på info@hopenow.dk, hvis du og/eller din organisation gerne vil høre mere om menneskehandel, og det arbejde som HopeNow laver.

 

Back To Top