skip to Main Content

Læs beskrivelser af forskellige cases, hvor HopeNow har været involveret i at hjælpe traffickede mennesker – du kan vælge en historie nedenfor.

Afsnit 1

…Hun troede, at hun skulle være barnepige

Glorias onkel sendte hende hen til John, en mand, der skulle hjælpe hende med at komme til Europa, hvor hun kunne få arbejde som barnepige. Glorias familie betalte store summer penge for dette, og dernæst måtte hun sværge foran hendes guder, at hun ville betale John yderligere £50.000 for at hjælpe hende. Dette skete gennem et religiøst ritual, ’juju’ hvor guderne trængte ind i hendes krop, og hun blev klar over, at hvis hun nogensinde gik imod eden, ville hun blive vanvittig eller dø.

For rigtigt at forstå, hvad der på spil, er det vigtigt at understrege, at juju er et anerkendt problem for handlede mennesker fra visse afrikanske lande. Det er det usynlige bånd, der binder dem, og fungerer mindst lige så kraftfuldt som hvis der stod en bagmand og åndede dem i nakken.

John tog Gloria med til lufthavnen. Her tog han hendes ID dokumenter og flybilletter, men de sad ikke ved siden af hinanden i flyveren. Kun da de stod af flyveren i Madrid kom John igen hen til Gloria, tog hende under armen og marcherede hende ud til en bil, hvor en anden mand ventede dem. Herefter så hun ikke John i 2 år.

Afsnit 2

…Truet til at arbejde som prostitueret

Den anden mand, som viste sig at hedde Michael, var en grum mand. Han tog hende hen til en stor lejlighed, hvor der boede seks andre unge kvinder.

To af pigerne var meget unge, og til at begynde med troede Gloria, at det var de børn som hun skulle passe. Efter en uge blev det klart for Gloria, hvad der skulle foregå. Michael kom forbi med nogle venner et par gange om ugen, og de voldtog på skift Gloria på den store seng i stuen, mens de andre kiggede på. Efter en måneds tid ville Michael have Gloria til at gå med de andre kvinder ud på gaden.

Hun prøvede at nægte, men efter 3 dages tæsk endte hun med at gøre som Michael havde sagt. De næste to år af Glorias liv foregik i en døs. Gadeprostitution hver nat, kropsvisitation hver morgen, hvor Michael tog alle penge (også dem Gloria havde forsøgt at gemme i skeden), og tæsk hver gang hun forsøgte at modsætte sig. Indtil en dag…

Afsnit 3

Hendes bror blev dræbt som trussel

En eftermiddag hvor Gloria vågnede, stod John pludselig i døren igen.
Han bad hende om at pakke sine ting, og sagde, at hun skulle flytte. Et lille håb spirede i Gloria, og hun håbede, at hun endelig skulle arbejde som barnepige.

John havde stadig hendes papirer, og efter en kort flyrejse håbede hun på at få papirerne igen.
Der ventede hende i stedet en grim overraskelse. Landet hun nu var kommet til var koldt og mørkt, og der lå sne på gaderne. Gloria blev installeret i en lignende lejlighed som den i Spanien, og en stor matrone ved navn Precious var madame i huset. Precious sagde, at der var flere penge at tjene i Danmark end i Spanien, og at kunderne var mindre grove.

 

Dette sidste viste sig senere at være løgn. Det var isnende koldt at stå på Skelbækgade hver aften i minusgrader og nylonstrømper, og det var næsten ikke til at holde ud at fortsætte det grove arbejde. En dag fik Gloria nok. Efter at have samlet al sit mod, og snakket med en bekendt i Sverige besluttede hun sig for at løbe væk. Hun gemte sig i Sverige, og først en måned efter hendes forsvinden, forsøgte hun at ringe til sin familie i Benin igen. Det viste sig, at hendes bror var blevet dræbt, som en besked om, at hun skulle tage tilbage til Danmark.

Afsnit 4

 

…Uskyldigt anholdt

Da Gloria atter stod på Skelbækgade gik det op for hende, at hun havde arbejdet for John, Michael og Precious i snart fire år.
I denne tid havde hun ikke kunnet holde regnskab over, hvor meget hun havde betalt tilbage af de £50.000, for hun måtte ikke skrive ned, hvor meget hun tjente.

Derudover havde både Michael og Precious tilføjet ekstra gæld til den gamle. Som hun stod og tænkte over dette bag hovedbanegården i København, kom to politibetjente pludselig gående imod hende. De spurgt efter hendes ID-dokumenter, og hun gav dem de falske papirer, Precious havde givet hende. Uden helt at forstå hvorfor havnede Gloria i fængsel. Det havde vist noget med de falske papirer at gøre. Politiet blev ved med at spørge, hvordan hun var kommet til Danmark. Hun havde jo svoret på intet at røbe under hendes ed. En dag kom en anderledes kvinde på besøg i fængslet. Hun havde et beroligende blik, en bibel under armen og så ud til at kende flere af de afrikanske kvinder. Efter en snak om Gud og Glorias livshistorie, forsikrede kvinden hende om, at hun kunne hjælpe Gloria. Til trods for utallige oplevelser med misbrug og mistillid, føltes det som om, at hun endelig havde fundet en, som hun kunne stole på. Denne kvinde var udsendt af HopeNow.

Og så fortalte Gloria sin historie. Hun fortalte om sin uvidenhed, sårbarhed, det grotesk grove misbrug og de mange år med frihedsberøvelse og tvangsprostitution. Kvinden lovede, at hun ville gøre, alt hvad hun kunne for at få Gloria ud af fængsel. En uge efter, da hendes retssag fandt sted, var denne kvinde igen at se. Der blev snakket om identifikation af Gloria som offer for menneskehandel, og selvom Gloria ikke forstod alt, hvad der foregik holdt kvinden alligevel sit ord. Efter retssagen blev Gloria kørt til et center for kvinder, hvor hun endelig blev behandlet som det offer hun er.

”Jeg kommer fra en meget fattig familie i Sydamerika. Da jeg var 6 år gammel, blev jeg voldtaget første gang. Min barndom har været fyldt af seksuelt misbrug. Jeg blev handlet, da jeg var 17 år gammel, til Japan, hvor jeg blev tvunget i prostitution og arbejdede for tjene 100,000USD for min frihed. Jeg fik min frihed, da jeg havde tjent pengene.

Jeg tog til Spanien og arbejdede i prostitution for mig selv, uden bagmænd. Krisen i Europa gjorde, at det blev svært selv for mig at tjene penge, så da jeg blev tilbudt et job i Danmark på et bordel, slog jeg til. Jeg havde hørt, at Danmark var et godt land at tjene penge i, uden bagmænd eller organiserede netværk. Jeg kom til Danmark, og det viste sig, at jeg havde taget fejl…. jeg var igen blevet handlet, som da jeg var 17 år, og var tvunget til atter at arbejde en gæld af..”

Følgende er en personlig beretning fra retssalen af en specialeskrivendejurastuderende og frivillig i HopeNow.

Som frivillig i HopeNow har det været interessant at observere retssager, hvor det er ofre for menneskehandel der sidder i anklagebænken. Det er desværre en kendsgerning, at ofre for menneskehandel ikke altid bliver betragtet som identificeret, og derfor risikerer at sidde varetægtsfængslet i Danmark og blive dømt for forhold, som de i følge dansk lovgivning kan frifindes for.

Følgende historie sætter lys på, hvordan HopeNow er med til at gøre en forskel i dagens Danmark for menneskehandlens ofre.

Hun var blevet anholdt i Københavns lufthavn i starten af januar 2013 og havde siden siddet varetægtsfængslet sigtet for dokumentfalsk.Politiet og anklagemyndighed mente, at kunne påvise for domstolen, at hendes pas var blevet manipuleret.

HopeNow, der i mange år har opbygget et netværk og tæt kontakt til det afrikanske miljø i Danmark, fik oplysning om kvindens varetægtsfængsling via netværket og fik herefter arrangeret en personlig samtale/interview med kvinden i fængslet.

Det bliver under samtalen tydeligt for psykoterapeut Michelle Mildwater, der interviewer kvinden, at kvinden er forvirret, bekymret og udviser tegn på angst. Faktorer, der for den erfarne psykoterapeut indikerer, at kvinden potentielt kan være et offer for menneskehandel. Da kvinden er traumatiseret, kræver det, at interviewet tager hensyn til, at hun ikke under interviewet traumatiseres yderligere. Hun bliver derfor i løbet af de næste 10 dage interviewet af Mildwater yderligere to gange med det formål at få oplyst hendes baggrundshistorie, og dermed finde frem til hvordan hun er havnet i København.

Det viser sig, at kvinden startede med at skylde ca. 50.000 euro til et kriminelt netværk, der ved anvendelse af fysisk og psykisk terror havde tvunget hende i prostitution.  4 år efter skylder hun ca. 25.000 euro. Disse, og andre oplysninger, er vigtige for kunne ansøge om, at kvinden officielt betragtes som et offer for menneskehandel. Der skal nemlig skrives et såkaldt 1A dokument indeholdende alle oplysninger. Medmindre hun får en sådan status, betragtes hun som kriminel af systemet og straffes som sådan.

HopeNow sender i starten af februar måned de nødvendige papirer af sted for at starte den formelle proces for identifikationen. Også kvindens forsvarsadvokat får tilsendt identifikationspapirerne med meddelelse om, at HopeNow står til rådighed for i forbindelse med retssagen.

HopeNow bliver overrasket da kvinden allerede dagen efter ringer for at oplyse, at hun skal møde for retten samme dag. HopeNow erfarer, at forsvarsadvokaten ikke har læst de tilsendte dokumenter, og derfor heller ikke har til hensigt at få retten til at tage stilling til dem. Det betyder, at Danmark ikke må dømme kvinden, og at hun i stedet skal overgives til Reden International og anbringes i deres krisecenter.

HopeNow reagerer hurtigt og får printet eksemplarer af en præjudiciel dom, hvori retten undlod at dømme kvinden men løslod hende. I retten får forsvar, anklager of dommerne hver deres bunke af eksemplarer. Til HopeNows glæde bliver der efter en del forvirring om fremgangmåde fremsat påstand om frifindelse.

I mod anklagerens ønske om en udsættelse af sagen (hvilket vil have medført yderligere varetægtsfængsling af kvinden) bliver sagen fremmet i retten med den følge, at kvinden efter domsafsigelsen bliver frifundet og senere overladt til Reden International.

Jeg, der var med til at overvære retssagen, kan ikke lade være med at tænke, hvordan det må føles, at komme ud i frihed, efter ca. en måneds varetægtsfængsling i et fremmed land, men stadig være ”fanget” – mentalt set. At kvinden højst sandsynligt vil have været dømt og fængslet yderligere, hvis ikke HopeNow havde grebet ind.

Sidst men ikke mindst, forlader jeg retssalen uforstående overfor anklagerens begrundede for udsættelse af retssagen ”at kvinden ikke led nød, og at hun jo har det jo godt dér hvor hun er”. I fængsel.

Ifølge FNs estimater er der omkring 2,5 millioner mennesker, der hvert år er udsat for menneskehandel. Det er dog svært at sige med sikkerhed, hvor mange der egentlig er ofre for menneskehandlers brutale udnyttelse for penge.

Hvis man ser bort fra statistikker og tørre tal er der mennesker, der bliver udnyttet, tvunget til prostitution og lider hårdt under dette. Vi bliver nødt til at indse, at disse ofre for menneskehandel ikke blot er en anonym menneskemængde, men individer med en historie.

HopeNow bringer her historier fra to af disse kvinder. De er begge blevet handlet ind i prostitution i Danmark. Kvindernes navne er fiktive, men deres historier er ægte. Vi fortæller deres historier med deres tilladelse.

Evangelines historie:

”Min mor og far døde, da jeg var syv år gammel. Jeg var efterladt til min tante, der var ond ved mig og udnyttede mig. Hvis du læser historien om Askepot – sådan var livet for mig. Jeg arbejdede 16 timer om dagen, hvor jeg bar vand, vaskede tøj, gjorde rent i huset og solgte frugt på markedet. Jeg blev slået næsten alle dage. Da jeg blev 16 år foreslog min tante, at jeg skulle tage til Europa, hvor jeg kunne få et godt job og en uddannelse. Jeg troede, at dette ville blive min store chance i livet.

Jeg var glad for at komme væk fra hende og tog af sted uden bekymringer. Jeg rejste gennem ørkenen og over vandet. Jeg så mange mennesker, der druknede og andre forfærdelige ting. Jeg endte i Spanien, da jeg var 18 år og i løbet af et par dage blev min drøm om et bedre liv knust. Jeg var tvunget til at arbejde på gaden og tjene penge som prostitueret. Min Madame, der kaldte sig min tante, sagde, at min gæld var 50.000 euro for transport og papirer.

Det var et forfærdeligt liv, og jeg var meget bange hele tiden. I 2008 blev jeg sendt til Danmark, fordi min trafficker sagde, at jeg kunne tjene flere og hurtigere penge her. Jeg mødte politiet første gang, da jeg blev voldtaget af en kunde, der forsøgte at slå mig ihjel. En af politibetjentene var sød ved mig og kontaktede HopeNow. Jeg ansøgte om asyl i Danmark. Til at starte med løj jeg om, hvem min trafficker var, men da jeg begyndte at stole på HopeNow og politiet fortalte jeg den sande historie.

Først fik jeg ikke opholdstilladelse, men HopeNow kæmpede hårdt for min sag efter jeg fortalte den sande historie, og sammen med min advokat formåede vi at vinde sagen. I fremtiden håber jeg, at flere kvinder tør at fortælle politiet om deres traffickere, selvom det er svært. I Danmark kan du ikke vide med sikkerhed om du bliver sendt tilbage for at blive slået ihjel af dine traffickere selvom du har vidnet mod dem.”

Opfølgning:

Heldigvis modtog Evangeline asyl i Danmark. HopeNow samarbejder tæt med en god advokat, der appellerede sagen og vandt, fordi det blev vurderet, at der var en overhængende fare ved at sende Evangeline tilbage til Afrika. HopeNow har også fungeret som støtte og kontaktperson for de kvinder, der er blevet udsat for menneskehandel i deres lange proces af at blive integreret i Danmark.

Amandas historie:

“Jeg kommer fra en meget fattig familie i Sydamerika. Da jeg var seks år gammel blev jeg voldtaget første gang. Min barndom var fyldt med seksuel udnyttelse. Da jeg var 17 år blev jeg handlet til Japan og tvunget ind i prostitution. Jeg skulle tjene $100.000 for at få min frihed.

Jeg fik min frihed, da jeg havde tjent pengene. Jeg tog til Spanien og var prostitueret for mig selv uden nogen traffickere. Jeg var blevet hårdfør og havde mistet den lille uskyld jeg havde bevaret. Krisen i Europa gjorde det svært at tjene penge, og da jeg blev tilbudt et job i et dansk bordel takkede jeg ja.

Jeg havde hørt, at Danmark var et godt sted at tjene penge uden traffickere og organiserede kriminelle netværk. Jeg kom til Danmark, og det viste sig, at jeg tog fejl… Jeg var blevet handlet endnu engang, ligesom dengang jeg var 17 år. Jeg var igen tvunget til at arbejde min gæld af og bordelejerne blev ved med at finde på flere udgifter, jeg skulle tilbagebetale.

Det var både erotiske billeder til en hjemmeside, transport, reklamer i avisen og en meget høj husleje. Jeg skulle arbejde på deres præmisser, og kunne ikke gå ud som jeg lystede. Jeg opdagede, at de andre piger på bordellet var bange for dem, fordi de blev kontrolleret med psykiske og fysiske trusler.

Jeg er en kvik kvinde og har stiftet bekendtskab med verdens uransaglige veje. Jeg overvejede at skrive en bog og følte, at jeg havde kontrol over mit eget liv, men blev alligevel snydt af en gruppe traffickere. HopeNow hjalp mig til at komme over chokket og de traumer oplevelserne efterlod. De gav mig modet igen, hjalp mig med lægebehandling og betalte for mine flybilletter, så jeg kunne tage tilbage til Spanien.

Opfølgning:

Amanda har kontaktet HopeNow og bekræftet, at hun er kommet hjem og er kommet ovenpå efter hendes ubehagelige oplevelser I Danmark.

Ligesom mange andre kvinder, som HopeNow arbejder med, var Dora tvunget til at arbejde i prostitution i Danmark, hvilket indebærer en risiko for at få en domfældelse for illegalt arbejde.På Vesterbro blev hun en nat i 2012 anholdt af politiet under en gaderazzia.
Dora var bange, forvirret og vovede ikke at fortælle om sin historie til de socialrådgivere, hun mødte.
Ydermere var Dora bange, fordi hun inden sin rejse til Europa havde svoret en ed om, at hun ikke ville sladre og turde derfor ikke fortælle sin historie til nogen.

Efter Dora blev anholdt tog den legale proces fart. Dora blev fængslet, dømt for illegalt arbejde og blev udvist fra Danmark med en 2-årig dom. Hun måtte derfor ikke vende tilbage til Danmark, så længe hun havde sin dom. Dora blev udvist til Spanien, som var det land, hun først var blevet handlet til, efter hun forlod Afrika – men til trods for sin 2-årige dom, tvang hendes bagmænd hende i 2013 til at vende tilbage til København, fordi de vidste, at hun kunne tjene flest penge her til den fiktive gæld på 60.000 Euro, som de mente, hun skyldte dem. Det pres, bagmændene lagde på Dora og hendes familie, fik hende til at indvilge i tilbagerejsen til Danmark.

Endnu engang blev Dora anholdt på gaden og fængslet i Vestre fængsel.
HopeNow laver opsøgende arbejde i Vestre fængsel, og det var her, Dora stiftede bekendtskab med HopeNow, hvorefter hun med HopeNows kulturformidlende tilgang modtager vores rådgivning samt terapeutisk arbejde adskillige gange. Efter der var skabt tillid, fortalte Dora sin sande historie til HopeNow. På det tidspunkt risikerede Dora en 6-årig dom samt 40 dages fængsel, fordi hun var vendt tilbage til Danmark til trods for hun tidligere var blevet udvist. Straks efter Dora havde fortalt sin historie, kontaktede vi Center Mod Menneskehandel, og sendte det 6 siders lange dokument, vi havde lavet sammen med Dora, som beskrev og forklarede hendes historie som handlet. Doras forsvarsadvokat trådte straks til og udførte et dygtigt stykke arbejde. I retten besluttede dommeren at frikende Dora og hun blev straks løsladt og overladt til HopeNow. HopeNows ansatte sørgede for, at hun kom på Reden Internationals krisecenter.

Dora er ikke længere stemplet som en kriminel i Danmark, men er nu anerkendt som et offer for en forbrydelse.

Back To Top